Dress like a winner!

1499457699

1//Ganni T-shirt, alternativ 2//Circle Triple Wire-ring 3//Stripes-ring 4//Box-kæde 5//Figaro-kæde 6//2ndOne Hvide cropped jeans 7//Beck Söndergaard taske, alternativ 8//Beck Söndergaard kimono-jakke 9//Circle Triple Wire-øreringe 10//Ganni sandaler, alternativ

Wuhuuu! Jeg vandt! Tænk engang.

En af mine yndlingsblogs pt er ROCKPAPERDRESSES. Jeg elsker simpelthen det univers Cathrine har bygget op med sin blog, med skønne farver, flotte mønstrer, fine outfits og ærlighed og umiddelbarhed som man jo falder helt pladask for. Forleden var der så et indlæg på bloggen, der bød en konkurrence, hvor man skulle oprette sig som stylist på Hvisk og herefter lave en styling. Som sagt så gjort, og ovenfor ser I resultatet. Jeg har ikke gjort mig så meget i sådan nogle stylingcollager før, men må indrømme at jeg synes det var ret sjovt og det er en fantastisk redskab til at få inspiration og til at lege lidt med forskellige udtryk og looks. Så tak til Cathrine og til Hvisk for den fine konkurrence og gavekortet det førte med sig!

Dét skal fejres!

gille

Prêt-à-Régler

img_1884

Prêt-à-porter eller Ready-to-wear. Sådan er det meste af det tøj vi køber i dag. Og nogle gange oplever jeg at det kan gøre, at man selv bliver lidt passiv og ukritisk i processen. Selvfølgelig er det rart med tøj man bare kan trække i, og så gør det lige hvad designerne og modemagasinerne har tænk at det skulle, men hvorfor lade mulighederne stoppe der?

Jeg er stor foretaler for at investere i kvalitet og min garderobe er sammensat af items jeg har samlet sammen gennem mange år, nye, såvel som vintage og genbrugsfund. Og meget af det har jeg justeret på den ene eller anden måde. De justeringer jeg har gjort, har enten personliggjort tøjet eller været med til at åbne for en langt bredere anvendelse af den pågældende item. Når jeg shopper ser jeg altså ikke nødvendigvis designet som værende fuldendt. I stedet for prêt-à-porter er det prêt-à-régler – klar til at justere.

Jeg ved godt at det kan føles uoverskueligt, hvis man nu skal i gang med en større kreativ designproces, hver gang man har købt sig en ny skat med hjem til garderoben, men det behøver slet ikke at være så kompliceret. Det handler bare om at kigge på den genstand man overvejer at købe, se potentialerne og mulighederne for at nå til disse.

Lad os tage et af mine seneste køb, som jeg også nævnte da jeg forleden skrev om mine bachelorfejringer, som eksempel. Jeg købte for nyligt denne skjortekjole fra Mads Nørgaard. En rigtigt fin og klassisk sag, der dog alligevel har måttet gennemgå en mindre justering, før jeg tog den i brug.

50431_blackwhite

Som man kan ane på billedet, sidder bindebåndet i to bæltestropper. Sagen er den at min talje sidder en smule højere, end bæltestropperne lægger op til. Desuden ville jeg gerne kunne bruge kjolen på forskellige måder, og altså ikke altid have bindebåndet i taljen. Derfor besluttede jeg at fjerne bæltestropperne. Et umiddelbart simpelt indgreb, der har åbnet for en række muligheder for, hvordan kjolen kan bruges.

Nu er bindebåndet så at sige frigivet, så jeg kan have det i taljen, i halsen eller helt tage det af. Desuden giver kjolen i sig selv forskellige muligheder, i det man kan variere hvor tilknappet den er. Den kan enten være helt lukket, lidt nedringet eller helt åben. Med både bindebånd og knapper at justere på kan kjolen pludselig anvendes på utroligt mange forskellige måder, og den kan derved trods sin klassiske karakter bringe variation og eksperimenteren ind i min garderobe og hverdagsstil.

Der er så mange muligheder og potentialer, så lad os involvere os noget mere ved at personliggøre og udvide brugbarheden af vores garderober.

gille

Bachelor!

img_2160

img_1851

img_1809

img_1986-kopi

sommerfugl

img_1997

img_1998

Jeg er som tidligere nævnt netop blevet bachelor fra Arkitektskolen Aarhus. Og for en uge siden, i fredags, var det endelig tid til diplomer, bobler og fejring for alle pengene!

Dagen startede på Dokk1, hvor vi havde dimission hvor vi fik vores eksamensbeviser og fik skålet i bobler. Jeg var iført en skjortekjole fra Mads Nørgaard (der hvis man rykker lidt på bindebåndet, kan bruges på mange forskellige måder, og i øvrigt er på udsalg hos Nørgaard selv og i Magasin i disse dage!) Efterfølgende blev der også afholdt  dimission for kandidaterne og årets afgangsudstilling OUT blev åbnet på plateauet ved indgangen til Dokk1. Det er nogle enormt flotte projekter, der er blevet udarbejdet, og jeg er så imponeret og stolt over alle mine venner, der nu skal ud og præge arkitektfaget med deres diversitet og kreativitet.

Efter udstillingen var det med at skynde sig hjem, for De Arkitektstuderendes Råd og ArkiBAL (skolens studenterpolitiske forening og festforening) arrangerede i skønt samarbejde en galla for at fejre studieårets ende. Jeg iførte mig min lange NoaNoa silkekjole (ses på tredje billede) og et par hvide Chie Mihara lædersandaler, og med veninderne under armen drog jeg afsted for at danse og markere alt det vi har gennemgået og opnået, det forgangne studieår. Og sikke en dejlig fest det var!

Som medarrangør på festen, var der morgenen efter ikke andet for end at stå op, gå ned på skolen og få ryddet op. Vi samlede plastikkrus, fejede cigaretskodder og flyttede tunge sager, og gallaens glamour var vendt til træt slid. Da det var overstået syntes Anna og jeg derfor at lidt forkælelse var på sin plads. Solen stod højt, så vi hentede et tæppe, og gik på Restaurant Den Gyldne Måge, hvor vi hentede alle de nødvendige forsyninger til sådan en dagen derpå, hvorefter vi slog os ned i Rådhusparken, slappede af og nød at være Bachelors of Arts in Architecture!

gille

10 kjoler jeg ønsker mig!

10-kjoler_tal

1//HM Consious Exclusive 2//Henrik Vibskov Botique 3//Ganni 4//La Double J 5//Stine Goya
6//& Other Stories 7//Stine Goya 8//Ungaro – Vintage set hos Holly Golightly 9//Saks Potts 10//La Double J

Disse 10 kjoler må gerne flytte ind i mit klædeskab! Omgående, tak!

Jeg er vild med farver og print, og gør mit bedste for at bryde med fordommene om arkitekten med hornbriller og sort rullekrave. Jeg elsker at udtrykke mig, og at gøre det gennem min stil er jo et oplagt supplement til mine andre kreative og politiske udfoldelser, og der må jeg blot erkende at et farvestærkt udtryk sædvanligvis er mit kendetegn.

gille

Følg Gilles Gilde med Bloglovin

Arkitek-tur

19401449_10156266818053452_2050066_o

19402460_10156266806368452_142692022_o

img_1546

img_1614

img_1668

img_1680

Jeg er så heldig, at være blevet udpeget af Arkitektskolen Aarhus’ rektor, Torben Nielsen, til at tage del i følgegruppen for NEW AARCH-projektet. Der skal bygges en ny arkitektskole, og for at sikre en høj kvalitet, der også stemmer overens med brugernes behov, er der blevet nedsat en gruppe, der skal følge projektet gennem dets udvikling, fra nu af til der står en færdigopført arkitektskole i 2020.

Derfor var jeg og resten af følgegruppen i starten af denne uge, på en mini-studietur til København. Vi besøgte arkitekterne bag projektet, så NEW AARCH i en 3D cave (Virtual reality giver så god mening i arkitektfaget! Det var uendeligt fedt at opleve at “gå rundt” i projektet og virkelig kunne fornemme hvordan de forskellige rum og forløb ville tage sig ud) og besøgte relevante byggerier, der kan danne fælles referencegrundlag i vores fortsatte arbejde.

Det var så lærerigt og inspirerende at opleve så mange vilde ting, og bruge tid med så mange spændende og sindsygt kompetente mennesker! Jeg kan slet ikke få armene ned, og glæder mig helt vildt til det fortsatte arbejde.

Hav en dejlig søndag!

gille

Følg Gilles Gilde med Bloglovin